Spredte citater om det at være en bjørn (rigtig mand)

Rigtige mandfolk spiser ikke creme fraiche.

Men de kommer til ”Fars Dag” og spiser røgede sild - Sol over Gudhjem - med de andre bjørne, mens kællingerne står og bytter klude et stykke derfra. Den rigtige bjørn kaster ikke sine rester til de begærlige kvinder, der står i ring om bordene -han gemmer dem til mors dag året efter !

Der findes ikke blødsødne bjørne.
Bjørne er mandfolk, der kun får hjælp af konen, når de skal hjem og benene sover efter en lang dag.

Før i tiden var det nemt at være et rigtigt mandfolk. Man skulle bare gå i krig. snyde i poker, drikke, så man styrtede og finde et sted at deponere giftigt affald.

Det rigtige mandfolk af i dag møder værre udfordringer. Han skal overholde hastighedsbegrænsninger på 80 km. i timen, ryge cigaretter med lavt tjæreindhold, være sammen med kvinder , der vil have et meningsfyldt forhold.

Et rigtigt mandfolk er i vore dage den, der kan beherske og triumfere over de udfordringer, det moderne samfund stiller ham overfor.

---------------------------------------------------------------------------------------

Rigtige mandfolk kryber ikke rystende i skjul, fordi inflationen betegnes med tocifrede tal.

Rigtige mandfolk er ikke nervøse, fordi ozonskjoldet er ved at forsvinde.

Rigtige mandfolk lader sig ikke skræmme af mikrobølge udstrålinger; de er ikke bange for at flyve med en DC-10, køre i Corvair eller for at investere i danske statsobligationer .

Kort sagt er det stadig kraft og mod, der præger det rigtige mandfolk, også i vore tider. Han har bare fundet på moderne måder at vise det på.

Rigtige mandfolk går med kontanter på sig, aldrig med kreditkort.

Rigtige mandfolk tegner ikke en livsforsikring i lufthavnen, blot fordi de skal ud at rejse.
Rigtige mandfolk ryger ikke cigaretter med lavt tjæreindhold.

Rigtige mandfolk er ikke bange for kommunismen.

Rigtige mandfolk tør sige en fransk overtjener imod. Rigtige mandfolk græder ikke af rørelse, når de ser 'Matador' i fjernsynet.

Og mere end det: det rigtige mandfolk af i dag er stadig interesseret i en spartansk, enkel livsførelse. Han tror på, at livet i virkeligheden er barsk. Han har ikke massagebruser, fjernstyret fjernsyn eller el-opvarmet sengetæppe.

Rigtige mandfolk majer sig ikke ud.

Rigtige mandfolk har ikke flødefarvede telefoner .

Rigtige mandfolk indrykker ikke annoncer under 'Personlige' for at komme i kontakt med kvinder

Rigtige mandfolk holder sig for gode til at spille komedie, når vinen serveres på en restaurant De snuser ikke til proppen og de siger ikke: » Det er en ikke-overprætentiøs vin, der let kunne være en fin Bordeaux, når de har valgt den billigste vin på kortet

Rigtige mandfolk har ikke behov for vandsenge, indirekte belysning, moskusolie, spejle i loftet, pornofilm i videokassetter eller for Ravels Bolero.

Rigtige mandfolk anvender ikke sorte kondomer .

Rigtige mandfolk holder op med at læse og skrive breve til RAPPORT, når de fylder seksten.

Rigtige mandfolk er ikke blege for at indrømme, at de køber Playboy for at se på de nøgne piger .

Politisk set er de rigtige mandfolk i dag realistiske.

De stoler ikke på franskmænd, amerikanere og svenskere De sætter ikke hele deres lid til NATO.

Men måske findes der en enkelt sætning, der ligesom udtrykker det hele i et kort begreb. En ganske enkel definition, hvormed han betegner alt det, der i dagens verden er kunstigt, affekteret, smagløst og ikke værd at have med at gøre.

Rigtige mandfolk spiser ikke creme fraiche. Det er muligt - undskyld ideassociationen - at det kan være vanskeligt at få ned lige med det samme.

Men overvej sagen grundigt. Kunne John Wayne nogen sinde have invaderet Normandiet, Iwo Jima, Korea, Tonkinbugten og hele Det vilde Vesten, hvis hans kost havde bestået af salat og creme fraiche ?